Kategorier
Info

Træværksted for miljøets skyld

Vi lever i et smid væk samfund, og alle er nok enige om at det ikke er godt for miljøet.
Derfor fik vi den ide at oprette et værksted hvor vi kan restaurere møbler, istedet for at smide gode møbler ud.

Hvorfor smide væk?

Hver måned lander der godt træ og funktionelle møbler i vores containere.

Vores samfund kaldes idag et smid væk samfund.

Måske skal du flytte væk fra din lejlighed, og flytter måske til en mindre lejlighed, og har ikke længere brug for den kommode eller bord du fik af moster Gerda. Hvor skal du gøre af det?

Prøv at komme forbi værkstedet med dine møbler, det kunne være de kunne gavne andre. Hvis vi smide gode møbler og træ i containeren, går der gode materialer til spilde, og dem der mangler må købe nyt, selvom de kunne nøjes med dit aflagte møbel.

Genbrug er godt for miljøet

Når man køber nyt, må flere træer fældes, og flere materialer må fremstilles, og det slider alt sammen på vores kære jord, så derfor er det bedst for miljøet hvis vi kan genbruge.

Derfor fik vi den ide at oprette et træværksted hvor du eller vi kan restaurere møbler, istedet for at smide gode møbler ud.

Mange gamle møbler er fremstillet i træ der kan holde i flere generationer.

Måske trænger det til en kærlig hånd og måske er det ikke moderne, men vi er ikke kræsne, vi fikser gerne det løse ben, eller fremstiller den manglende knob.

Hjælp miljøet

Har du et møbel der har en skramme, eller er skabet ledløs, så kom og få et tilbud på hvad det vil koste at reparere. Eller du kan reparere det selv og kun betale for de brugte materialer.

Måske har du møbler der er for gode at smide ud, så aflever dem ved os i vores åbningstid, og vi vil sætte dem i stand og sælge dem videre for et symbolsk beløb. Dog forbeholder vi os retten til at afvise møbler der er i for dårlig stand, eller hvis vi mangler plads.

Det er selvfølgelig ikke muligt at stille møbler uden for værkstedet uden for åbningetiden.

Forventninger

Vi forventer at det nye værksted bliver et sted hvor man kan prøve at arbejde med træ, eller andre kreative projekter som kræver plads og værktøj.

Værkstedet vil bruge de penge der kommer ind på at købe værktøj og materialer.

Hvis der kommer overskud i kassen vil pengene blive doneret til andre projekter i Løget By, så vi alle vil få gavn af projektet.

Vil du vide mere?

Hvis du også syntes dette er en god ide, så besøg os på værkstedet og se hvad vi laver.

Måske vil du gerne arbejde frivilligt på værkstedet?

Alle er hjertelig velkomne, og vi forsøger at hjælpe og støtte vores miljø og lokal samfund så godt som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *